|
New Page 1
I Allah’s navn, Han som al
barmhjertighed kommer fra og som altid er nådefuld. Allah være lovet og fred og
velsignelse være med Hans budbringer.
Dette er mit budskab til den muslimske
nation, den muslimske ungdom, den vestlige civilisation og hele verden. Jeg
bringer dette budskab gennem Amrkhaled.net for at nå ud til ungdommen af “Life
Makers”[1]
og for at nå dette forums unge. Jeg anmoder dem om at viderebringe det præcis på
samme måde, som jeg har præsenteret det for den muslimske nation, den muslimske
og arabiske ungdom, til Vesten gennem deres kontakter dèr og ikke mindst hele
verden.
Mit første
budskab er rettet mod den muslimske nation og den muslimske ungdom
Et af Allah’s (TWT)[2]
budskaber kan oversættes som følgende: “Lad os sige “ At jeres fædre, jeres
sønner, jeres brødre, jeres hustruer, jeres slægtninge er jer mere kære end
Allah og Hans budbringer; og de rigdomme I har opnået, og jeres bekymringer
over, at jeres handel er aftagende og jeres tilfredshed med jeres ejendomme,
betyder mere for jer end Allah og Hans budbringer og målet om at stræbe efter
den vej, som Allah og hans Profet står for; hvis jeres sønner er jer mere kære
end Allah’s budbringer; hvis jeres fædreland er jer mere kær end Allah’s
budbringer; hvis din hustru er dig mere kær end Allah’s budbringer, så afvent
blot den befaling Allah vil give; og husk på, at Allah ikke viser vej til
mennesker, som er umoralske” (TMQ[3],
9:24).
Hvis du elsker
nogen som helst af de ovennævnte højere end du elsker Allah, Hans budbringer
(SAWS)[4]
og den rette vej, som de står for; hvis du elsker dine sønner højere end Allah’s
budbringer; hvis du elsker din velstand højere end Allah’s budbringer; hvis du
elsker dit fædreland højere end Allah’s budbringer; hvis du elsker din hustru
højere end Allah’s budbringer, så forvent at få Allah’s frygtelige vrede at
mærke.
Jeg vil gerne
understrege, at det er en guddommelig forskrift at hædre og elske Allah’s Profet
på samme måde som at elske Allah selv. Læg mærke til denne vigtighed i
sætningen: “Lad os sige “At jeres fædre og jeres sønner og jeres
brødre…såfremt de er jer mere kære end Allah og Hans budbringer…”.
Hvad er årsagen
til denne mægtige kærlighed? I en anden af Koranens ayah[5]
siger Allah: “Der er ganske rigtigt allerede kommet en budbringer til
jer, som befandt sig blandt jer. Jeres lidelser føles gevaldige (byrdefulde) for
ham. Han er mest optaget af jeres vel og han er altid medfølende og barmhjertig
mod de troende” (TMQ 9:128). Derfor elsker vi ham, som vi gør. Derfor er
forholdet mellem os og ham, som det er beskrevet i en ayah, hvor Allah
siger: “Muhammed er Allah’s budbringer, og de, som er på hans side, står
overfor dem, der stædigt vedbliver at være ikke-troende og de er altid
barmhjertige mod hinanden. Man ser dem altid bukke og knæfalde, de søger Allah’s
nåde og fuldt velsignede tilfredshed (TMQ, 48:29). For at sikre, at dette
forhold fortsætter på denne måde, udtrykker Allah i en ayah fra surat[6]Al-Hujuraat,
hvilket vi altid husker på: “Og vid, at Allah’s budbringer er i blandt jer…”
(TMQ, 49:7). Allah’s budbringer er i blandt os! Hvem er denne ayah
tænkt til? Er den rettet mod sahabaen[7]
på sahabaens tid? Nej, denne ayah er eviggyldig, den gælder
overalt og i al evighed. Å
ungdom, å mødre, å kvinder…
Alle skal vide, at i 2006, i 2010, i det næste århundrede, i det forrige
århundrede: i hver en tidsalder og på hvert et tidspunkt, at Guds budbringer er
iblandt jer. Han er blandt jer gennem sin shari’ah[8]…,
han er blandt jer med sin sunnah[9]…,
og han er blandt jer med sin barmhjertighed. Han er blandt jer med sin rette
vej, han er blandt jer med sin måde at være på og han er blandt jer med det lys
og den rettesnor, som han har efterladt. Han er blandt jer gennem sin kærlighed
til jer. Han er blandt jer gennem det forhold, at hver gang der er en, der beder
for ham (sender ham fred og velsignelse), så giver Allah ham hans sjæl tilbage,
så han kan besvare vore bønner. Han er blandt os ved, at vore gerninger bliver
præsenteret for ham hver torsdag, og alt det gode, som vi har formået, takker
han Allah for, og for alt det dårlige, beder han på vores vegne om
tilgivelse.
Endnu engang skal
det understreges, at de fire ayah, der er nævnt ovenfor, kræver, at vi
elsker ham, fordi “Alt det, der bekymrer jer, føles gevaldigt for ham. Han er
mest optaget af jeres vel og han er altid medfølende og barmhjertig”. Så
forholdet mellem ham og os er som følger: “Muhammed er Allah’s budbringer, og
de, som er på hans side, står overfor dem, der stædigt vedbliver med at være
ikke-troende og de er altid barmhjertige mod hinanden. Vi bliver konstant
mindet om dette forhold af Allah gennem sætningen, “Og vid, at Allah’s
budbringer er iblandt jer…”. Måtte alle Allah’s bønner og velsignelser være
for Muhammed (SAWS).
Mit budskab til
den muslimske nation og den muslimske ungdom er, at det at elske Allah’s
budbringer, hædre Allah’s budbringer, forsvare Allah’s budbringer og følge den
vej, som Allah’s budbringer har vist, er en pligt og et ansvar, som vi vil blive
stillet til regnskab for på dommedag. Å ungdom, der er et ansvar lagt på vore
skuldre. Å ungdommen fra “Life-Makers”, der er et ansvar lagt på vore skuldre.
Kvinder, der er et ansvar lagt på vore skuldre, og hædring af Allah’s budbringer
er en pligt, som vi vil vise på dommedag, når vi møder ham i hawd.[10]
Vi vil gå hen til ham (SAWS) og sige til ham, at vi er din ummah[11]
og vi har opfyldt vores pligt. Måske har vi handlet forkert, måske har vi begået
synder, og måske har vi ikke altid arbejdet hårdt nok for at reformere og oplive
os selv som din ummah, men vi har hædret dig og vi har fået hele verden
til at hædre dig. Dette er et ansvar, som vi vender tilbage til dig med på
dommedag, og som vil gøre, at du vil gå i forbøn for os, og som vil tillade os
at drikke af din hawd medens du roser os med glæde. Du (SAWS) vil
derefter sige, at ja, I begik fejl og I begik synder, men det var så vigtigt for
jer at hædre mig. Derefter vil du lade os drikke af din hawd. Dette er en
pligt. Mit budskab til ummah’en er, at dette er en pligt, som vi
ligegyldig hvad der sker, ikke må svigte; pligten om at hædre Profeten (SAWS),
og få verden til at hædre Allah’s budbringer (SAWS). Dette skal ske i
tillæg til, at vi elsker ham og at vi lever ifølge hans sunnah og følger
hans vej. Dette er mit budskab til den muslimske nation. Vi vil aldrig opgive at
hædre vores Profet (SAWS), som vi elsker og som er vores rollemodel.
Følgende er
mit budskab til Vesten:
Der hersker en
kulturel svaghed i Vesten. Denne svaghed er en konsekvens af to forskellige
koncepter. Det ene er et vigtigt vestligt koncept, som vi respekterer,
værdsætter, og har behov for. Dette koncept består af ytringsfrihed. Dette er et
vigtigt, humant og civiliseret begreb. På den anden side er der det islamiske
koncept om at hædre Allah’s budbringer (SAWS). Problemet opstår fordi,
der er en manglende forståelse i den islamiske civilisation og den i den
vestlige civilisation især hvad angår disse to koncepter. Ikke-muslimer er ikke
istand til at forstå vigtigheden i at hædre Profeten (SAWS). På den anden
side har muslimer en meget svag forståelse af respekten for ytringsfrihed, fordi
de har et ringe praktisk kendskab til den.
Hvad er der så
behov for nu? Vi ønsker ikke at opgive konceptet om ytringsfrihed, bestemt ikke.
Men, Vesten bør tilpasse konceptet, så det ikke strider imod Islam’s meget
vigtige værdi om at hædre Profeten (SAWS). Svagheden og uklarheden
ligger her. Vesten har forståelse for ytringsfrihed (hvilket vi værdsætter) men
den har ikke forståelse for islamiske værdier, som det at hædre Profeten
(SAWS) og andre islamiske helligheder. Vestens kulturelle svaghed består af
dette.
Vesten har
utvivlsomt et problem. I kan ikke have begreb om, hvor meget muslimer elsker
Profeten Muhammed (SAWS). I er stadig ikke istand til at forstå dette.
Hvis I virkelig havde forstået dets betydningsfuldhed, så ville I aldrig have
accepteret det, der er sket. Generelt forstår Vestens regeringer og befolkninger
ikke, at Allah’s budbringer (SAWS) betyder mere for os, end vores
forældre; jeg elsker ham højere end min far og min mor. Jeg er sikker på, at
enhver muslimsk kvinde, som lytter til mine ord, vil sværge på dette uafhængig
af, om hun er religiøs eller ej. Spørg blot, hvad betyder Profeten Muhammed
(SAWS) for dig? Svaret er egentlig indlysende og det er derfor ikke engang
nødvendigt at stille spørgsmålet, men det er muligt at lave undersøgelser for at
se sandheden i det, jeg siger. Spørg en hvilken som helst ungdom, den være sig
agtløs eller gudfrygtig; spørg en hvilken som helst muslim overalt, i
Bangladesh, Pakistan, Yemen eller i Ægypten. Spørg en hvilken som helst muslim i
en hvilken som helst landsby uafhængig af, hvor religiøs han er; uafhængig af om
han er en lydig muslim eller ej, om han er en stofmisbruger eller ej, om han er
succesfuld i sit liv eller mislykket, gammel eller ung, spørg dem, hvilken
betydning har Allah’s budbringer (SAWS) for dig?
Å Vesten, jeg forsikrer om, at alle
muslimer elsker Allah’s budbringer (SAWS) højere end deres egne forældre.
Å Vesten, vi muslimer elsker Allah’s budbringer (SAWS) højere end vore
børn og børnebørn. Å Vesten, vi elsker Allah’s budbringer højere end vores
penge, højere end os selv. Vi elsker ham højere end vores fædrelande. Å ægypter,
hvem elsker du højere, Ægypten eller Allah’s profet?” Å saudier, hvem elsker du
højere, Saudi Arabien eller Allah’s profet? Å yemenit, å marokkaner, å algerer,
hvem elsker du højere, dit fædreland eller Allah’s budbringer? (SAWS) Å
Vesten, forstå denne betydning om at muslimer elsker Allah’s budbringer
(SAWS) højere end deres børn og dem selv.
Vi kan aldrig
glemme den hadith, som jeg gentagne gange har refereret til (i TV-programmet)
“On the Path of the Beloved.” Man bør i Vesten lytte til denne hadith[12]
da den udgør en del af den sentimentale del af den islamiske personlighed:
“Vi var ved siden af Profeten, da han
holdte Omar Ibnul-Khattab’s hånd. Omar sagde: ‘Allah’s budbringer! Jeg elsker
dig højere end alt undtagen mig selv.’ Profeten svarede: ‘Nej, jeg siger dig ved
Ham (Allah) hvis hånd min sjæl ligger i (du vil ikke være fuldstændig troende)
indtil du elsker mig højere end dig selv.’ Derpå sagde Omar: ‘Jeg kan sige ved
Allah, at fra nu af elsker jeg dig højere end mig selv.’ Profeten svarede derpå:
‘Nu, Omar (nu er du en rigtig troende)[13].
At være
rettroende er betinget af at elske Profeten Muhammed (SAWS) højere end
sig selv.Å Vesten, dette er vores forståelse og dette er vores kærlighed for
Profeten Muhammed (SAWS).
Jeg er klar over,
at Vesten er i mod racisme, da de ved, hvad det kan betyde. Jeg ved også godt,
at man i Vesten står imod ethvert anti-semitisk angreb, da man er klar over de
seriøse konsekvenser sådanne handlinger kan have. Ikke desto mindre er der en
reel modsætning i denne respekt for semitisme og modstand mod racisme på den ene
side, medens man på den anden side ydmyger muslimernes mest værdsatte
personlighed, Profeten (SAWS).
For seks måneder
siden angreb en kendt BBC-journalist arabere ved at kalde dem en uduelig nation.
På trods af, at han var meget kendt og at han lavede et dagligt TV-program,
afviste briterne hans æreskrænkende udtalelse, fordi den var racistisk og han
blev fyret fra BBC. Jeg var på daværende tidspunkt i gang med at lave et program
vedrørende familie-anliggender og da jeg vidste, at denne journalist havde
skrevet artikler og lavet programmer vedrørende dette emne, ville jeg gøre brug
af dem og henvise til dem. Til min overraskelse var ingen af disse tilgængelige
på grund af hans intolerante syn på arabere. Profeten (SAWS) kan på ingen
måde sammenlignes med den arabiske nation, da det er en mindre æreskrænkelse at
nedrakke den arabiske nation sammenlignet med det at krænke Profeten (SAWS).
Mit budskab til Vesten er derfor, at ytringsfriheden, som vi bestemt
respekterer, ærer og behøver, bør modificeres, så den ikke støder imod
muslimernes højtærede værdi om at hædre Profeten (SAWS). Vesten
respekterer monarkier, semitisme, racer og etniciteter og den bør udvise samme
grad af respekt for Profeten (SAWS) og muslimernes hellige værdier.
Mit budskab til den muslimske ummah
er således, at vi under ingen omstændigheder må svigte at hædre Profeten
(SAWS). Og mit budskab til Vesten er, at ytringsfriheden bør tilpasses
muslimske værdier.
Mit tredje budskab er rettet mod hele
verden. Denne anstødelse, som karikaturerne af Profeten har skabt, har ikke kun
været rettet mod Profeten men mod 1,2 mia muslimer i verden, eller rettere mod
menneskeheden. For at uddybe dette, til muslimer som ikke-muslimer, så mener
jeg, at Profeten Muhammed (SAWS) historisk har været den største
personlighed nogensinde. Hidtil har hans reform-model uden tvivl været mere
succesfuld end nogen andre modeller, og dem, der benægter dette, viser kun deres
utaknemmelighed. At krænke ham er egentlig det samme som at krænke
menneskeheden. De storslåede mænd, som historien har bragt, har haft deres
storhed på grund af ét bestemt egenskab. Eksempelvis var Gandhi en stor politisk
figur, Shakespeare en stor dramatiker, Voltaire en stor forfatter, Napoleon en
stor militær leder osv. Disse personers storhed var baseret på ét bestemt aspekt
af deres personligheder. Profeten Muhammed (SAWS) har til gengæld været
storslået i alle aspekter af sit liv. På det moralske plan var han så ophøjet,
at han aldrig gjorde en sjæl fortræd, han slog aldrig kvinder, han svigtede
aldrig, løj aldrig, han holdt altid sit ord og han var ikke hævngerrig. Før han
begyndte at overlevere Islam’s budskab, blev han altid kaldt “den sandfærdige og
ærlige”, og efter at han blev profet, baserede han sine handlinger på Koranens
værdier og principper. Han havde også et stort politisk indblik. For eksempel
vidste han, at “Skyttegravskrigen” (Battle of the Trench) var et vendepunkt, som
ikke ville ende med nederlag. Derudover var han yderst ydmyg i forhold til Allah
og sagde i sine bønner:
“Å Allah, det er for dig, jeg har
knælet. Jeg bekræfter dig min tro, jeg underkaster mig og ydmygt underkaster
jeg min hørelse, mit syn, min marv, mine knogler, mine sener.”[14]
Han (SAWS) plejede også at stå
og bede bøn sålænge, at begge hans fødder hævede. Når han blev spurgt om,
hvorfor (han bad en så uudholdelig bøn), svarede han,
“Bør jeg ikke være en taknemmelig
slave?”[15]
Han var storslået i sin anerkendelse
af meningsfrihed. Ud fra en soldats råd, ændrede han slagmarken i slaget ved
Badr. Han gik med til Salman al-Faresy’s forslag om at grave en skyttegrav
omkring Madinah og ud fra respekt for nogle af sine kammeraters meninger,
ændrede han kampplanen i Kampen ved Uhud. På denne måde respekterede han
ytringsfrihed for 1400 år siden!
Han var storslået i at tilgive. På
dagen, hvor Makkah blev erobret, frydede visse af hans kammerater sig og sagde:
“I dag er det dagen for et stort slag og i dag vil Quraysh blive ydmyget af
Allah”. Profetens (SAWS) svar var helt omvendt, at i dag er nådens dag,
hvor Allah vil skænke ære til Quraysh.
Han var storslået
i sin måde at frasige sig verdslige nydelser på. Han kunne være blevet den
rigeste mand i verden, hvis han blot havde ønsket det. Han var også stor i sin
måde at håndtere unge mennesker på blandt andet ved at motivere dem til at dyrke
sport. For eksempel sagde han til nogle unge fra Aslam-stammen, som han en dag
passerende mødte, medens de var i gang med at træne bueskydning,
“Å Ishmael’s efterkommere! Træn
bueskydning på samme vis som jeres fader var en stor bueskytte. Jeg holder med
sønnen af den-og-den.” Det ene hold standsede med at kaste, da de hørte dette.
Profeten (SAWS) spurgte: “Hvorfor kaster I ikke?” De svarede: “Du Allah’s
apostel! Hvordan kan vi kaste, når du holder med det andet hold?” Han svarede:
“Kast, for jeg holder med jer alle sammen.”[16]
Hans fjender var aldrig istand til at
krænke ham på grund af nogen dårlig egenskab. Han levede blandt dem i 40 år, før
han modtog det guddommelige budskab og i 13 år efter. På intet tidspunkt kunne
de angribe ham for at have et eneste dårligt karaktertræk, som spolerede hans
personlighed eller såede tvivl om hans uovertrufne evner. Tværtimod erklærede
de, at han aldrig nogensinde havde løjet i sit liv. Alt dette viste hans
storslåethed og derfor er en ydmygelse af ham det samme som en nedrakning af
enhver amerikaner, inder, pakistaner osv., muslim som ikke-muslim. Det er en
forhånelse mod menneskeheden, når sådan en storslået personlighed bliver
krænket.
Han var storslået med sin
barmhjertighed. Da han blev forfulgt af At-Ta’ef-folket og stenet så hans fødder
blev ved med at bløde, bad bjergenes engel om lov til at udrydde dem. Hans svar
var, at han ville bønfalde Allah om, at Han må vise dem vej og frelse dem.
Videre i Kampen ved Uhud, blev han såret, overvundet af sine fjender, brækkede
sine fortænder og faldt ned i en grøft med blødninger strømmende fra sine sår.
Da hans kammerater bad ham om at forbande dem og bede Allah om at straffe dem,
afslog han forslagene og understregede, at han var sendt med intentionen om at
bringe menneskeheden nåde. Han bad endda Allah om at lede dem på rette vej og
tilgive dem deres uvidenhed.
Hans barmhjertighed gjaldt også dyr,
idet han berettede,
“En mand så en hund spise mudder på
grund af (en voldsom) tørst. Han tog en sko (og fyldte den) med vand og blev ved
med at hælde vand for hunden indtil den fik slukket sin tørst. Allah anerkendte
denne gode gerning og lod ham komme i Himlen.”[17]
Tilsvarende sagde han (SAWS),
“En kvinde blev mishandlet og kom i
Helvede, fordi hun havde lukket en kat inde indtil den døde af sult.”[18]
Sådan var vores
Profet og så storslået var hans personlighed. I modsætning til andre store
personligheder i historien, har Profetens storhed varet ved i generationer.
Han var tilhænger
af sameksistens. Han stolede på jøderne og tildelte dem de samme rettigheder,
som Madinah’s borgere havde. Han forsikrede dem om deres sikkerhed, lovede at
ingen kunne tage deres penge, at ingen kunne tvinge dem til at konvertere eller
at blande sig i deres frihed til at tilbede. Han viste også sin storhed i
sameksistens, da han var imod at udnytte muslimerne i Makkah’s loyalitet for at
skabe spændinger blandt befolkningen af Quraysh, selv under krigen mellem Makkah
og Madinah. Da Hudaybeya-aftalen kom i stand kunne han have ført krig mod
Quraysh men søgte i stedet fredens vej. Han kunne have sørget for, at det endte
med et blodbad, men han valgte fred og tvang sine fjender til fred.
Den menneskelige
race bør være stolt af Profeten Muhammed (SAWS) uafhængigt af, om det er
muslimer, hinduer, jøder, kristne, enhver slags troende selv endda ikke-troende.
Han udgør et vendepunkt i menneskehedens historiske kurs. Dette er Muhammed
(SAWS) og dette er hvordan menneskeheden blev ydmyget, da han blev det.
Overalt i verden kræver mennesker, at denne store profets værdighed bliver
beskyttet gennem international lovgivning.
Ovenstående var
mit budskab til muslimer, til Vesten og til hele verden.
Der er et sidste
spørgsmål, som mangler at blive besvaret. Hvad er det, vi ønsker? Vi har ikke
brug for taler. Det tog mig en del tid at levere denne tale, og jeg mener, at
taler alene ikke kan løse dette problem. Vi ønsker ikke overfladiske
undskyldninger, som slet ikke er lige så dybtgående, som de sår, der er skabt.
Vi har brug for effektive handlinger, der viser Vestens respekt for Profeten
(SAWS). Vore protester vil ikke stoppe før vores Profets værdighed er
genoprettet; som vores store leder fortjener han dette. Tomme ord og
overfladiske undskyldninger er ikke tilstrækkelige, der er behov for handlinger.
Og indtil da ønsker jeg, at alle viderebringer mit budskab til deres familier og
venner. Jeg vil have, at det bliver oversat til alle sprog gennem Dar-al
Tarjama og bragt ud alle vegne, så det når Vesten. Talen vil snarligt blive
vist på kanalen Iqraa og jeg håber, at mange mennesker vil se programmet. I
mellemtiden bør vi gøre alt hvad vi kan for at øge menneskers viden om vores
Profet (SAWS). Eksempelvis bliver “On the Path of the Beloved” – et
program om Profetens liv og levned – vist hver tirsdag og fredag. Dr. Tarek
Suweidan, A’aed al-Qarny, Al-Habib Aly al-Jifry og Dr. Al-Buty er alle kendte,
moderne muslimske lærde, som har skrevet artikler og taler om Profetens liv og
levned. Jeg ønsker inderligt, at I gør brug af deres arbejde såvel som af
optagelserne fra “On the Path of the Beloved” med hensyn til at oplyse verden
omkring Profeten (SAWS) indtil denne vanskelige situation er løst og
indtil muslimers anmodning er blevet besvaret med reelle handlinger. Jeg
opfordrer således alle og enhver om at viderebringe dette budskab alle vegne og
fortælle om vores Profet (SAWS). Vores opgave er således to-sidet; vi
skal viderebringe talen og gøre den tilgængelig overalt og vi skal introducere
Profeten (SAWS) og fortælle historien om ham til alle, muslimer som
ikke-muslimer. Jeg vil fortsætte med denne tale, da jeg ikke har sagt alt, det
jeg ønsker, i denne sag.
Jeg takker jer.
Må fred og Allah’s velsignelse og nåde være med jer alle. Og lad os nu komme i
gang med arbejdet.
Amr Khaled
AmrKhaled.net ©
جميع حقوق النشر محفوظة
This Article may be published and duplicated freely for private purposes, as
long as the original source is mentioned.
For all other purposes you need to
obtain the prior written approval of the website administration.
For info:
dar_altarjama@amrkhaled.net
[1] Navnet på AmrKhaled’s TV-program.
Der henvises med andre ord til den ungdom, der har at gøre med
programmet.
[2] TWT = Tabaraka Wa Ta`ala [Den mest
velsignede og mest ophøjede].
[3] TMQ = Translation of the Meaning
of the Qur'an (Oversættelse af Koranen’s mening). Dette er en
oversættelse af den mening, der er udledt ved læsning af Koranens
del-kapitler (surah) og vers (ayah). At læse Koranens
oversættelse kan aldrig erstatte læsning af Koranen på arabisk, hvilket
er det sprog, som den blev åbenbaret i.
[4] SAWS = Salla Allah alayeh Wa Salam
[Må alle Allah’s bønner og velsignelser være med ham].
[7] Profetens kammerater.
[9] Profeten’s levevis (gøren og
laden), som er baseret på en guddommelig rettesnor.
[10] På dommedag vil de rettroende
mødes med Profeten ved dette bassin og drikke af hans hænder.
[11] Den muslimske nation.
[12] Profeten’s ord og handlinger,
overleveret gennem én af hans medfæller.
[13] En autentisk hadith, der er
berettet af Al-Bukhari i Al-jame’ Al-sahih s. 6632 og fortalt af
Abdullah Ibn-Hesham Ibn-Zahra Al-Korashey.
[16] Autentisk hadith af Al-Bukhari,
Vol. 4, Bog 55, nr. 592.
[18] Autentisk hadith af Al-Bukhari,
Vol. 3, Bog 40, nr. 553.
|